Velkommen til Evident tandlæge- og implantatcenter
Hos Evident Tandlægerne prioriterer vi høj faglighed, omsorg for vores patienter og fair priser. Vi ønsker at vores patienter føler sig velkomne og professionelt behandlet, når de besøger vores klinikker i Brøndby, Hellerup, Hørsholm og Dragør. Det sikrer vi ved altid at levere behandlinger af høj kvalitet med udgangspunkt i den enkeltes individuelle behov.





Fra forebyggende tandpleje til komplicerede behandlinger
Vores professionelle team af tandlæger, tandplejere og klinikassistenter kan udføre alle former for tandbehandlinger med fokus på at opnå de bedste resultater med minimal og smertefri indgriben og til fair priser. Forebyggende tandpleje er vigtigt igennem hele livet, og vores tandplejere kan for eksempel hjælpe med, hvordan du bedst forebygger huller i tænderne, tandkødsbetændelse og paradontose.
Er der behov for mere end forebyggelse, sørger vi også for, at du hurtigt kan komme til hos èn af vores erfarne tandlæger, der kan hjælpe med fyldning af huller, rodbehandling, kroner og broer og kosmetisk tandpleje såsom blegning. Hos Evident Tandlægerne har vi også stor ekspertise i at udføre behandlinger med tandimplantater, som kan blive aktuelt, hvis du har eller står overfor at miste en eller flere tænder.
Vi hjælper cancer patienter
På klinikken behandler vi også patienter, som har gennemgået behandling for hoved – hals cancer. Bivirkninger efter strålebehandling og kirurgiske indgreb medfører ofte et øget behandlingsbehov og i særlige tilfælde behov for større rekonstruktion af tandsættet. Vi har mange års erfaring med at varetage det praktiske arbejde og har et grundigt kendskab til lovgivningen på området. Klinikken modtager henvisninger fra hospitaler, Kræftens Bekæmpelse, Netværket for Hoved- hals cancer patienter samt kolleger i privat praksis.
Tandlægeskræk kan kureres
Vi er bevidste om, at ikke alle synes det er lige sjovt at gå til tandlægen, og for nogle kan det afføde stor nervøsitet. Vi har fuld forståelse for dette, og har et særligt fokus på at behandle patienter med tandlægeskræk. Vi sætter ekstra tid af til samtale og sammen med dig lægger vi en plan for din behandling i et tempo, der passer dig.
Du er altid velkommen til at kontakte klinikkerne for at bestille tid eller få besvaret spørgsmål.